Leita Ý frÚttum mbl.is

Einkennileg loftslagsumrŠ­a

MÚr finnst einkennilegt a­ fylgjast me­ loftslagsumrŠ­unni ■essa dagana. Einkennilegast finnst mÚr ■ˇ hversu miki­ rřmi ■eir fß Ý fj÷lmi­lum, svo sem ß R┌V, sem enn halda ■vÝ fram a­ loftslagsbreytingar af mannav÷ldum sÚu bara einhver hrŠ­slußrˇ­ur og bull Ý Al Gore og hans lÝkum. Au­vita­ er nau­synlegt a­ ˇlÝk sjˇnarmi­ komi fram, en Ý ■essu mßli liggur vi­ a­ jafnrŠ­i­ sÚ fari­ a­ fela Ý sÚr ßkve­na skekkju, eins og Gu­ni ElÝsson lřsir svo ßgŠtlega Ý grein sinni um tˇbaksvÝsindi Ý Lesbˇk Morgunbla­sins sl. laugardag.

MÚr finnst me­ ÷­rum or­um einkennilegt a­ loftslagsumrŠ­an ß ═slandi skuli enn ■ann dag Ý dag sn˙ast a­ einhverju leyti um ■a­ hvort ma­urinn eigi einhvern ■ßtt Ý hŠkkandi styrk koltvÝsřrings Ý andr˙msloftinu og hvort hŠkkandi styrkur koltvÝsřrings Ý andr˙msloftinu stu­li a­ hŠkkandi me­alhitastigi ß j÷r­inni. ═ rauninni eru ■essi atri­i l÷ngu ˙trŠdd, bŠ­i ß vettvangi vÝsinda og stjˇrnmßla. ┴ ■vÝ leikur nßkvŠmlega enginn vafi a­ ma­urinn ß stˇran ■ßtt Ý ■vÝ a­ styrkur koltvÝsřrings hefur hŠkka­ ˙r u.■.b. 270 ppm Ý u.■.b. 390 ppm frß upphafi i­nbyltingar, ■.e.a.s. ß sÝ­ustu 200 ßrum. ┴ ■vÝ leikur heldur enginn vafi a­ koltvÝsřringur og fleiri lofttegundir gleypa geisla af tiltekinni bylgjulengd, og ■ar me­ hluta af varmageislum frß yfirbor­i jar­ar. Ůetta hafa menn vita­ lengi og Šttu ekki a­ ■urfa a­ rŠ­a frekar. Hins vegar er skiljanlegt a­ menn greini ß um hver ßhrif loftslagsbreytinga muni ver­a ß mismunandi svŠ­um heimsins, e­a um ■a­ hversu hagkvŠmt sÚ a­ grÝpa til varnara­ger­a, samanbori­ vi­ kostna­inn vi­ a­ takast ß vi­ aflei­ingarnar. Grunnurinn a­ ■essu er sem sagt sßraeinfaldur og nßnast ˇumdeilanlegur, en ˙rvinnslan er flˇkin. Hin raunverulegu ßhrif ß hverjum sta­ rß­ast nefnilega af afar flˇknu samspili fj÷lmargra ■ßtta, samspili sem enginn ■ekkir til hlÝtar. Ůar vi­ bŠtast sÝ­an hagfrŠ­ilegar vangaveltur, ■ar sem n˙vir­isreikningar og margt fleira kemur vi­ s÷gu.

Vitneskjan um a­ loftslagsbreytingar gŠtu or­i­ af mannav÷ldum hefur veri­ til sta­ar Ýár˙mlega 180 ßr! Ůetta er sem sagt enginn nřuppfundinn hrŠ­slußrˇ­ur og umhverfis÷fgar! Franski stŠr­frŠ­ingurinn Jean Babtiste Fourier uppg÷tva­i grˇ­urh˙saßhrifin ßri­ 1824, og ßri­ 1896 lřsti sŠnski efnafrŠ­ingurinn Svante Arrhenius ■vÝ fyrstur manna hvernig bruni jar­efnaeldsneytis gŠti auki­ ß ■essi ßhrif og leitt ■annig til hlřnunar loftslags ß J÷r­inni. Skv. reiknilÝkani Svantes ßtti tv÷f÷ldun ß styrk koltvÝsřrings Ý andr˙msloftinu a­ lei­a til hŠkkunar hitastigs um 5,7░C. Ůetta er ˇtr˙lega nßlŠgt ■eim t÷lum sem koma ˙t ˙r t÷lvulÝk÷num n˙tÝmans.

Er ekki kominn tÝmi til a­ hŠtta Ý afneituninni, hŠtta einskis nřtri r÷krŠ­u um l÷ngu kunn ßhrif mannsins ß loftslagi­ og sn˙a sÚr frekar a­ ■vÝ sem mßli skiptir, ■.e.a.s. a­ rŠ­a hvort, hvernig og hvenŠrásÚ best a­ breg­ast vi­ vandanum!?


ź SÝ­asta fŠrsla | NŠsta fŠrsla

Athugasemdir

1 Smßmynd: Valdimar Sam˙elsson

Ů˙ skrifar.----koltvÝsřringur og fleiri lofttegundir gleypa geisla af tiltekinni bylgjulengd. Ůetta er alveg rÚtt en mßli­ er bara a­ ■a­ er gufan er mesti ska­valdurinn en ekki CO2 Seg­u mÚr ■vÝ hŠkkar co2 frß 270 ppm Ý u.■.b. 390 ppm frß upphafi i­nbyltingar, ■.e.a.s. ß sÝ­ustu 200 ßrum Ůegar ma­urinn hefir menga­ minna og minna ß hverju ßri. Ů˙ ert ekki ■a­ gamall a­ hafa sÚ­ bŠ­i Ý austri og vestri sp˙andi sv÷rtum kolareyk. Ůetta er allt horfi­ fyrir 50 ßrum. Af hverju er ■ß tala­ um meiri mengun. Probaganda en ekki sannleikurinn.

Valdimar Sam˙elsson, 14.4.2008 kl. 18:50

2 Smßmynd: Stefßn GÝslason

Vatnsgufa er vissulega afar ÷flug grˇ­urh˙salofttegund. Hins vegar lřtur h˙n talsvert ÷­rum l÷gmßlum Ý lofthj˙pnum en koltvÝsřringur, m.a. vegna ■ess a­ styrkur hennar er gjarnan nßlŠgt mettun, h˙n hefur tilhneigingu til a­ mynda skř sem draga ˙r inngeislun og loks fellur h˙n til jar­ar sem rigning. Athafnir manna geta ■vÝ naumast auki­ styrk vatnsgufu Ý lofthj˙pnum umfram nßtt˙rulegan styrk. Ůa­ er rÚtt hjß ■Úr a­ sřnileg loftmengun hefur vÝ­ast hvar minnka­, en koltvÝsřringurinn eykst n˙ samt, enda hefur veri­ st÷­ug aukning Ý brennslu kolefnissambanda, einkum jar­efnaeldsneytis sem haf­i fram a­ i­nbyltingunni legi­ ˇhreyft Ý i­rum jar­ar, utan vi­ hina virku kolefnishringrßs. GrÝ­armiki­ starf hefur veri­ unni­ til a­ draga ˙r loftmengun, bŠ­i frß verksmi­jum me­ bŠttri tŠkni, betri nřtingu og hreinsun ˙tblßsturs; frß heimilum me­ betri brennslu og nřjum orkugj÷fum og frß bÝlum me­ hvarfak˙tum og sÝum, svo eitthva­ sÚ nefnt. En ekkert af ■essu dregur ˙r losun koltvÝsřrings, nema skiptin yfir Ý kolefnissnau­ari orkugjafa og bŠtt orkunřting. Sˇti­ er sem betur fer a­ hverfa ˙r loftinu smßtt og smßtt - og sama gildir um brennisteinsoxÝ­, k÷fnunarefnisoxÝ­, kolmˇnoxÝ­, rokgj÷rn lÝfrŠn efni o.fl. En koltvÝsřringurinn streymir ˙t jafnt og ■Útt. Nßtt˙ran nŠr a­ binda hluta ■ess aukamagns sem kemur frß ath÷fnum manna, en hinn ßrlegi umframskammtur dugar til a­ auka styrk koltvÝsřrings Ý andr˙msloftinu um 1-2 ppm ß ßri. Me­an svo er hlřtur me­alhitastig ß j÷r­inni a­ hŠkka ■egar til lengri tÝma er liti­. Svo einfalt er ■a­ n˙.

╔g vil undirstrika, svona Ý lokin, a­ Úg lŠt ÷­rum eftir a­ r÷krŠ­a hvort skilgreina beri koltvÝsřringurinn Ý andr˙msloftinu sem "mengun" e­ur ei. Sjßlfur tala Úg ekki um "koltvÝsřringsmengun", heldur hŠkkandi styrk koltvÝsřrings Ý andr˙msloftinu. Hins vegar er e­lilegt a­ skilgreina ■ann koltvÝsřring sem losnar af mannav÷ldum, umfram nßtt˙rulega losun, sem mengun Ý lagalegu tilliti, m.a. vegna ■ess a­ mengunarbˇtareglan (Polluter Pays Principle (PPP)) hlřtur a­ nß yfir hann.

Stefßn GÝslason, 14.4.2008 kl. 22:38

3 Smßmynd: Haraldur Rafn Ingvason

Sßstu vi­tali­ vi­ fyrrum fjßrmßlarß­herra Breta og pabba hennar Nigelu, ■ar sem hann gagnrřndi loftslagsumrŠ­una? Hann hengdi hatt sinn m.a. ß ßgreining frŠ­imanna um a­ hve miklu leyti ■essar breytingar vŠru af mannav÷ldum. Ůetta er gamalkunnug taktÝk - a­ skapa efa. Ef frŠ­imennirnir geta ekki komi­ sÚr saman um eina "rÚtta" ni­urst÷­u er ■ß nokkku­ a­ marka ■etta?

Raunar var vi­tali­ me­ ■eim hŠtti a­ ma­ur fÚkk nßnast ˇbrag­ Ý munn vi­ a­ hlusta ß ■a­. Hefur Ý mÝnu tilviki tr˙lega skemmt varanlega ßnŠguna af a­ horfa ß matrei­slu■Štti dˇtturinnar...!

Haraldur Rafn Ingvason, 16.4.2008 kl. 00:09

4 Smßmynd: Stefßn GÝslason

Sß ■a­! Ůetta vi­tal var reyndar kveikjan a­ ■vÝ a­ Úg skrifa­i ■ennan pistil. MÚr fannst nefnilega hßlfeinkennilegt a­ R┌Váskyldi hafaáupp ß ■essum manni af ÷llum m÷nnum til a­ tjß sig um loftslagsmßlin Ý frÚttatÝma, eins og ■a­ vŠri einhver frÚtt a­ hann hef­i einhverja tiltekna sko­un. MÚr fannst vi­tali­ einmitt vera dŠmi um ■a­ ■egar jafnrŠ­i­ er fali­ a­ fela Ý sÚr mismunun.

Vissi ekki a­ hann vŠri pabbi Nřgellu. Ůarf einhvern tÝma til a­ jafna mig ß ■vÝ.

Stefßn GÝslason, 16.4.2008 kl. 08:30

BŠta vi­ athugasemd

Ekki er lengur hŠgt a­ skrifa athugasemdir vi­ fŠrsluna, ■ar sem tÝmam÷rk ß athugasemdir eru li­in.

Höfundur

Stefán Gíslason
Stefán Gíslason
Umhverfisstjórnunar-fræðingur í Borgarnesi
Jan. 2020
S M Ů M F F L
      1 2 3 4
5 6 7 8 9 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29 30 31  

Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband